Tjenesteydelser

Skorstensfejning | Energi- og miljømåling | Kedelrensning | Brandpræventivt tilsyn | Ventilationsrensning

---

Skorstensfejning

Lovgrundlag. Arbejdet udføres i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993. om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.
Tilsigning. I det omfang bruger / ejer ønsker det eller der er forhold der nødvendiggør det, underrettes ejer eller bruger inden (dagen før) skorstensfejerarbejdet påbegyndes.
Opfølgning. Når der ikke træffes nogen hjemme, afleveres en blanket med anmodning til kunden om at kontakte skorstensfejeren med henblik på at aftale tid. Har kunden efter nogle dage ikke reageret, tilsendes/afleveres en ny blanket, hvoraf det fremgår, hvilke arbejder, der mangler at blive udført. Skorstensfejeren kan herefter kontakte kunden telefonisk. På arbejdssedlen eller besøgsrapporten anføres hvilken form for opfølgning samt dato.
Registrering. Ikke færdiggjort arbejde på ejendomme skal registreres.
Registrering kan ske på arbejdssedlen.
Skadeforebyggelse.Skorstensfejerarbejdet skal udføres, så skader på materialer og omgivelser undgås.
Rensningskvalitet. Skorsten og røgrør/røgkanal fejes ind til materialet. Dersom det skønnes, at hård sod - der ikke kan fjernes ved fejning - kan blive til brandfare, må rensning med specialværktøjer som f.eks. "granat", pianotråd eller fræser tages i brug. Sod, der ved rensningen samler sig i ildstedet eller andre steder, fjernes, så brand og forgiftningsfare undgåes. Når skorsten/røgrør renses oppefra, skal der i forbindelse med sodfjernelsen føres værktøj opefter, så det sikres, at sodprop ikke er dannet i forbindelse med "kuglefang" eller lignende. Ved røgrør og kanaler forståes forbindelsen mellem ildsted og skorsten, men ikke vandkølede rør og kanaler, der indgår i centralkedlens konstruktion - med vand på alle sider.
Fejningsterminer - udfræsning (mekanisk rensning). Rensningshyppigheden fastsættes i overensstemmelse med de i bekendtgørelsen fastsatte terminer. Bekendtgørelsen foreskriver forøget fejningshyppighed på grundlag af følgende ordlyd:
"Skorstensfejeren kan, efter forhandling med ejeren på grundlag af en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og sodmængder, fastsætte andre fejningsterminer".
Dokumentation til kunden. Når skorstensfejerarbejdet er udført, efterlader skorstensfejeren en rapport, hvoraf fremgår, hvilke arbejder der er udført. På rapporten anføres eventuelle mangler i forhold til det brandpræventive tilsyn. Sådanne skriftlige tilkendegivelser skal være korte og entydige.
Bliver skorstensfejeren under sit arbejde opmærksom på forhold af sikkerhedsmæssig eller bygnings-/vedligeholdelsesmæssig karakter, på steder hvor kunden ikke selv inspicerer (tag og andre utilgængelige steder), skal han give meddelelse til kunden - eventuelt via besøgsrapporten.
Fyringsvejledning. Skorstensfejeren skal kunne give alle sine kunder vejledning i fyring og pasning af fyringsanlæg. Kunderne skal kunne henvende sig til deres skorstensfejermester og få råd i valg af ildsteder og skorstene.
Konstaterer skorstensfejeren ved sit besøg, at ildstedet ikke fungerer tilfredsstillende, skal han - af hensyn til miljø og brandfare - give en anvisning på problemets løsning. Det kan ske mundtligt og ved hjælp af én af de mange vejledninger. der findes om korrekt fyring.
Skorstensfejeren bør uddele aktuelle vejledninger i fyring og henvise til nærmeste Miljø- og Energikontor, hvorfra yderligere informationsmateriale om specielle emner kan rekvireres.
Udfræsning. Skorstenen udfræses, såfremt der findes glanssod i en sådan grad, at der er mulighed for brandfare, dersom denne sod ikke kan fjernes ved brug af andet renseværktøj. Kunden skal forinden gøres opmærksom på forholdet. Der skal gives information med henblik på bedre fyringsteknik.
Det skal konkret vurderes, hvorvidt der skal foretages hyppigere rensning. En kombination af bedre fyringsteknik og hyppigere rensning vil oftest blive billigere for kunden og samtidig nedsætte brandrisikoen.
Bortskaffelse af sod. Sod anbringes i overensstemmelse med renovationsbestemmelser i vedkommende kommune.

---

Energi- og miljømåling

Den nye kedelordning og energimærkning af oliefyr og naturgasfyr
Det er lovpligtigt for husejere med olie- , kul- og kokskedler og for ejere af boligejendomme med store gaskedler over 100 kW at få deres kedler og varmeanlæg synet af en teknisk ekspert. Der er to forskellige ordninger, en hvor kedlen efterses regelmæssigt hvert 4. eller 5. år, og en anden, der omfatter hele varmeanlægget. Det sidst nævnte syn skal kun udføres en gang i anlæggets levetid.
Formålet med ordningen er at reducere Danmarks energiforbrug ved at sætte fokus på, at kedlens og varmeanlæggets tilstand har stor betydning for varmeforbruget i boliger.
De specifikke regler, der trådte i kraft i 2006, afhænger af hvilket brændsel, der anvendes:
Alle oliekedler, fastbrændselskedler til kul og koks skal synes hvert 5. år.
Gaskedelanlæg over 100 kW (men ikke små gaskedler) skal synes hvert 4. år.
Oliekedler skal renses 1 gang om året. Siden 1. september 2006 har det været lovpligtigt at lade rensningen blive foretaget af en godkendt teknisk ekspert. Dog skal nogle kedler fortsat renses af skorstensfejeren.
Små gaskedler under 100 kW og biobrændselskedler, fx træpillefyr, kræves ikke synet hvert 5. år.
For alle fyrede varmeanlæg, herunder gas, olie og fastbrændsel (kul og koks), skal det samlede varmeanlæg gennemgå et éngangseftersyn, når kedlen er mere end 15 år gammel.
Hvis ejendommen, hvor kedel og varmeanlæg er installeret, er over 1000 m2 (dvs. omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning), sker 15-årseftersynet når bygningen energimærkes. Disse varmeanlæg skal derfor ikke have udført et særskilt eftersyn af en teknisk ekspert.
Det regelmæssige syn vedrører kun kedlen, mens 15-års eftersynet vedrører hele varmeanlægget inkl. kedel, beholdere, rør, pumper, automatik, og radiatorer.
Kedler, der var fyldt 15 år inden reglernes ikrafttræden den 1. september 2006, skal synes senest 31. december 2010. Eneste undtagelse er biobrændselsanlæg.
I det år, 15-års eftersynet gennemføres, erstatter dette det regelmæssige syn af olie- og fastbrændselskedler.
Energimærkning af oliekedler
Teknologisk Institut (TI) administrerer en frivillig energimærkningsordning for oliekedler, hvor fabrikanterne efter en afprøvning på TI kan få energimærket deres kedel. Herefter kommer den på en liste over afprøvede kedler. Kedlerne tildeles energimærke A til G, som det kendes fra hårde hvidevarer. De mest energieffektive kedler med en virkningsgrad på over 95% mærkes med A.

---

Kedelrensning

Den nye kedelordning og energimærkning af oliefyr og naturgasfyr
Det er lovpligtigt for husejere med olie- , kul- og kokskedler og for ejere af boligejendomme med store gaskedler over 100 kW at få deres kedler og varmeanlæg synet af en teknisk ekspert. Der er to forskellige ordninger, en hvor kedlen efterses regelmæssigt hvert 4. eller 5. år, og en anden, der omfatter hele varmeanlægget. Det sidst nævnte syn skal kun udføres en gang i anlæggets levetid.
Formålet med ordningen er at reducere Danmarks energiforbrug ved at sætte fokus på, at kedlens og varmeanlæggets tilstand har stor betydning for varmeforbruget i boliger.
De specifikke regler, der trådte i kraft i 2006, afhænger af hvilket brændsel, der anvendes:
Alle oliekedler, fastbrændselskedler til kul og koks skal synes hvert 5. år.
Gaskedelanlæg over 100 kW (men ikke små gaskedler) skal synes hvert 4. år.
Oliekedler skal renses 1 gang om året. Siden 1. september 2006 har det været lovpligtigt at lade rensningen blive foretaget af en godkendt teknisk ekspert. Dog skal nogle kedler fortsat renses af skorstensfejeren.
Små gaskedler under 100 kW og biobrændselskedler, fx træpillefyr, kræves ikke synet hvert 5. år.
For alle fyrede varmeanlæg, herunder gas, olie og fastbrændsel (kul og koks), skal det samlede varmeanlæg gennemgå et éngangseftersyn, når kedlen er mere end 15 år gammel.
Hvis ejendommen, hvor kedel og varmeanlæg er installeret, er over 1000 m2 (dvs. omfattet af kravet om regelmæssig energimærkning), sker 15-årseftersynet når bygningen energimærkes. Disse varmeanlæg skal derfor ikke have udført et særskilt eftersyn af en teknisk ekspert.
Det regelmæssige syn vedrører kun kedlen, mens 15-års eftersynet vedrører hele varmeanlægget inkl. kedel, beholdere, rør, pumper, automatik, og radiatorer.
Kedler, der var fyldt 15 år inden reglernes ikrafttræden den 1. september 2006, skal synes senest 31. december 2010. Eneste undtagelse er biobrændselsanlæg.
I det år, 15-års eftersynet gennemføres, erstatter dette det regelmæssige syn af olie- og fastbrændselskedler.
Energimærkning af oliekedler
Teknologisk Institut (TI) administrerer en frivillig energimærkningsordning for oliekedler, hvor fabrikanterne efter en afprøvning på TI kan få energimærket deres kedel. Herefter kommer den på en liste over afprøvede kedler. Kedlerne tildeles energimærke A til G, som det kendes fra hårde hvidevarer. De mest energieffektive kedler med en virkningsgrad på over 95% mærkes med A.
Skorstensfejeruddannelsen indeholder oplæring i rensning af alle typer kedler:
Kedelrensning omfatter afrensning af sod og belægninger i ildstedets røgveje/fyrboks. Kedelrensningens formål er at give de bedst mulige betingelser for varmetransmission mellem flamme/røggas og kedelvand.
Efter rensningen skal kedelmaterialet være renset og fri for sod og belægninger.
På visse centralkedler kan der være udviklet meget hårde, fastsiddende oxidlag.
Sådanne fastsiddende lag kan fjernes mekanisk, kemisk eller med store mængder vand. Før dette gøres, bør der tages stilling til, hvorvidt kedlen kan skades. Det bør desuden vurderes, om udgiften til at fjerne sådanne lag står i relation til den eventuelle gevinst for anlæggets nyttevirkning.
Efter rensning skal det sikres, at renseåbninger er tætte, og pakninger udskiftes om fornødent. Som tætningsmateriale kan anvendes ildfast ler iblandet stenuldsgranulat
"Fraxfil"-fugemasse - med bestandighed til 1200 gr. c - kan anvendes til permanente tætninger og høje temperaturer.
Hvor temperaturen på grund af kedelvandets afkøling ikke overstiger 20O gr.C, kan anvendes varmefast silicone.
Der kan yderligere anvendes aluminiumstape med varmefast lim til tætning.
Værd at vide. Ved ca. 1 mm sodbelægning i kedlens fyrboks og røgkanaler, nedsættes kedlens virkningsgrad med 8 - 10%. Samtidig øges udslippet af forurenende partikler

---

Brandpræventivt tilsyn

Lovgrundlag
Tilsynet udføres i overensstemmelse med Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993, om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, kapitel 3.
Tilsynets kvalitet
Skorstensfejeren skal være opmærksom på, om skorstene, røgrør, røgkanaler og ildsteder er behæftet med mangler, der kan bevirke særlig fare for brand, eksplosion og forgiftning. Der er her tale om mangler af uforsvarlig karakter, der ikke er reguleret i bygningsreglementet. Konstateres sådanne mangler, skal bruger/ejer skriftligt informeres.
Bygningsreglementer
Ulovlige forhold - i henhold til reglerne om ildsteder og skorstene i bygningsreglementerne - medfører ligeledes skriftlig information til ejer/bruger. Der er her tale om regler i Bygningsreglement BR10.
Ved nye installationer - der registreres i forbindelse med fejning og tilsyn gives meddelelse på skorstens- og ildstedsanmeldelsen. Man skal være opmærksom på, at forhold der var lovlige på tidspunktet for opførelsen, ikke skal opfylde eventuelt strengere krav i de reglementer, som for nuværende er gældende.
Kommunalbestyrelsen. Meddelelse til kommunalbestyrelsen gives efter de retningslinier, der er lagt i aftalen mellem den enkelte skorstensfejermester og kommunalbestyrelsen.
Vedligehold
Ejer/bruger har naturligvis krav på, at skorstensfejeren gør ham opmærksom på forhold omkring almindelig vedligeholdelse af skorstene og ildsteder. Eksempelvis skal forebyggelse af frostskader og andre gener i forbindelse med våde skorstene, anføres på besøgsrapporten.

---

Ventilationsrensning

Rensning af ventilations- og aftrækskanaler er en tjenesteydelse mange skorstensfejere tilbyder. Ventilationsrensning er IKKE lovpligtigt skorstensfejerarbejde, men behovet er stort og arbejdet og arbejdsmetoderne er meget lig med ordinær skorstensfejning. Ventilationrensning indgår da også i skorstensfejerfagets grunduddannels på teknisk skole. Skorstensfejerfagets nye logo med den hvide og sorte fejer udspringer da også fra arbejdet med disse renseopgaver.
Et ventilationsanlæg skal skaffe frisk luft. Holdes det ikke rent, virker det modsat. Et dårligt indeklima kan give syge bygninger: Træværk, der danner råd og svamp, eller murværk, som bliver jordslået og muggent.
Et snavset eller dårligt fungerende ventilationsanlæg kan også give mennesker ubehagelige symptomer: Hovedpine, træthed, svimmelhed, muskelsmærter, slimhindeirritation i øjne, næse og svælg. Mikroorganismer, bakterier og støv i kanalerne giver risiko for udvikling af allergi og andre lidelser. Husstøvmiden har således gode vilkår, når rensning ikke udføres.

Skorstensfejerfagets norm for rensning af ventilationsanlæg

Med henblik på at sikre de korrekte volumenstrømme i ventilationsanlæggenes kanalsystemer, samt minimering af brandfaren i disse, har skorstensfejerfaget nedsat et udvalg.
Udvalget har udarbejdet en norm for rensning af ventilationskanaler, der omfatter følgende:

• Retningslinier i forbindelse med tilbudsgivning
• Retningslinier for rensning af kanaler
• Retningslinier for dokumentation
• Retningslinier for service og vedligeholdelse

Udvalgets sammensætning er:
Hans Olsen, Dansk Teknologisk Institut
Oluf Madsen, Statens Kursusskole Hoverdal
Jens Chr. Sø, Skorstensfejermester
Niels Jørn Zepernick, Skorstensfejermester
Generelt
Denne norm er udarbejdet med henblik på en optimal rensning af ventilationskanaler for ventilationsanlæg og komfortanlæg.
Brugeren af normen forudsættes at have gennemgået fagets uddannelse, idet normens bestemmelser ikke uddyber alle specialtilfælde.
Normen er opdelt med en normtekst suppleret med en vejledning, der anviser hvilke indsatser, der
skal udføres.

Indholdsfortegnelse

Kap. 1 Tilbud
Beskrivelse af fælles retningslinier ved gennemgang af og tilbud på anlæg.
Kap. 2 Rensemetode
Beskrivelse af hvilke faktorer, som gør sig gældende for de enkelte rensemetoder:

• Typen af snavs
• Kanaltyper
• Rengøringsprocedurer
• Rengøringskemikalier

Kap. 3 Dokumentation
Beskrivelse af relevante målerapporter til brug ved aflevering af renseopgaven og hvilken kvalitetsikring, som kan tilbydes kunden.
Kap. 4 Opfølgning
Beskrivelse af retningslinier for Klasseinddeling af ventilationssystemer, hvornår der bør renses, og hvilken service der kan tilbydes.
Appendix Rapporter:
TILBUD
Af tilbud/regningsarbejde skal det klart fremgå, hvilke ydelser der udføres/ er udført i entreprisen med hensyn til:

• Rensemetoder
• Dokumentation før/efter
• Opfølgning
• Rapportering

Vejledning
I forbindelse med tilbud på rensning af klima- og ventilationsanlæggets kanalsystemer bør projektet indledes med et formøde med den ansvarlige leder for anlægget, for at få indkredset problemerne. Anlægget og relevante tegninger gennemgås for at få overblik over anlæggets opbygning og kanal-føring, samt for at få klarlagt hvordan anlægget kan inspiceres indvendig. Oplysningerne skal danne grundlag for hvilke rensemetoder, som skal anvendes for det aktuelle anlæg. ( med hensyn til rensemetoder henvises til Kap. 2.)
For at få ens- og fælles retningslinier ved udarbejdelse af tilbud og gennemgang af anlægget kan skema side 6, anvendes.
ad 1 INSPEKTlON
Visuel kontrol af kanalsystemet, som skal medvirke til valg af rensemetoden, kan ske igennem indbyggede renselemme, aftagelige kanalstykker, riste eller anemostater, ved hjælp af kameravogn, videooptager eller boroscop med fotoudstyr. Materialet kan vedlægges den endelig afleveringsrapport som dokumentation.
ad 2 TILBUD
Endeligt tilbud skal i videst muligt omfang udarbejdes med henblik på at indeholde samtlige ydelser, hvilket giver det optimale tilbud.
Timeforbruget beregnes ud fra opgaven m.h.t.:
Rensemetoder.
Plads- og adgangsforhold, skal der fx. nedtages lofter, bruges stiger, rullestillads eller
lign.
Etablering af renselemme svarende til det rensemetoden og opgaven kræver.
Udskiftning af filtre i aggregater efter udført renseopgave.
Ekstra sikkerhedsudstyr.
Materialeforbruget beregnes udfra de leverancer der følger med renseopgaven:

• Renselemme
• Filtre
• Tætningsmateriale

Udgifter til fjernelse af affald beregnes ud fra mængden, samt kørsel til affaldsdepot.
Produktionsudgifter omfatter det hjælpeværktøj, som medgår til renseopgaven og kan
omhandle følgende:

• Indregulering
• Analysearbejde i forbindelse med støv- /bakterieprøver
• Kanalarbejde
• Isoleringsarbejde

Dækningsbidraget, som skal tillægges de forskellige ydelser, afhænger af hvilke
omkostninger der er forbundet med at behandle ydelsen.
Dækningsbidraget dækker:

• Administrationen
• Lokaleudgifter
• Telefon
• Papir
• Forsendelse
• Fortjeneste
• Kørsel

ad 3 TIDSTERMIN
Ved store anlæg, hvor rensning af kanalsystemet indgår som en underentreprise bør der aftales tidsterminer. Det vil sige begyndelsestidspunkt og tidspunkter for evt. afbrydelser og genoptagelse.
ad 4 IGANGSÆTNING / AFSLUTNING
Igangsætningen bør indledes i samarbejde med kundens ansvarshavende for at få udleveret evt. nøgler til bygningen eller dele deraf, og få aftalt evt. base for værksted og hjælpeudstyr, samt hvor man midlertidigt kan deponere afrenset støv.
Selve renseopgaven udføres på en sådan måde (valgt udfra kap.2), at der ikke opstår risiko for brand, miljøgener for personalet, bygninger eller omgivleser.
Afslutningen bør ligeledes ske i samarbejde med kundens ansvarshavende.
ad 5 DOKUMENTATION
Udover en visuel kontrol af kanalsystemet, bør der i forbindelse med afleveringen foreligge rapporter og dokumentation for anlægget, alt afhængig af anlæggets størrelse eller hvilken aftale der er truffet sammen med kunden.
(Er nærmere beskrevet i kap. 3)
ad 6 OPFØLGNING
Ved afslutning af rensearbejdet bør kunden tilbydes et periodisk eftersyn af kanalsystemet
og komponenternes renhedsgrad samt evt. kontrol- og skift af filtre.
Intervallet vil være afhængig af bygningskategori, lokalefunktion, beliggenhed og anlæg-
gets totale drifttimer.
(Er nærmere beskrevet i kap. 4)
RENSEMETODER
Rensning af kanalsystemet skal udføres på en sådan måde, at den ønskede renhedsgrad opnås uden skader på kanalsystemet og omgivelser, herunder også på lækagekrav og indreguleringsniveau.
Vurdering af renhed foretages normalt ved visuel bedømmelse. Glatte kanaler kan renhedsvurderes med skrabe- eller tapemetoden.
Vejledning
De rensemetoder, der kan anvendes i forbindelse med rensning er:

• Mekanisk tør metode
• Mekanisk våd metode uden kemiske hjælpemidler
• Mekanisk våd metode med kemiske hjælpemidler

Hvilke af de ovennævnte metoder, der skal vælges, afhænger af følgende faktorer:

• Renhedsgrad
• Type snavs
• Adgangsforhold
• Rensningsforhold
• Kanaltype
• Miljøforhold

I det efterfølgende vil rensemetoderne blive gennemgået ud fra hvilke hjælpemidler, der skal anvendes for at tilfredsstille de nævnte krav.
Mekanisk tør metode
Anvendelse: Når forureningssætning i kanalsystemet kan løsnes tilstrækkeligt effektivt med en mekanisk bearbejdning af kanalvæggen.
Rensning: Rensningen kan foregå manuelt eller mekanisk. Den mekaniske rensning vil normalt foregå med en roterende aksel med en hastighed på 400 o/min.
Børster: Børsterne udvælges efter fx. kanaltype og opgavens art. Den bløde runde børste kan anvendes til lettere rensning i samme dimension som kanalen. Ved normal rensning skal der anvendes en overstørrelse. Kombination af hård og blød børste kan anvendes til rektangulære kanaler.
For at styre børsterne i store runde kanaler er disse ofte forsynet med styreslæde. Ved rektangulære kanaler anvendes der vinkelgear i forbindelse med styreslæde, hvor der monteres 2 stk. sidebørster for rensning af en del af kanalsiderne, efterfulgt af 1 stk. børste for rensning af den mindste del af kanalsiderne.
For rektangulære kanaler kan børsterne også indstilles nøjagtigt efter mindste kanaldimension.
Ovennævnte børstearrangementer kan kombineres med trykluft for løsning af snavset.
Den tørre rensemetode kræver normalt at blive kombineret med indvendig rensning af kanalerne ved hjælp af en kraftig industriel ventilator eller støvsuger med effektivt filter.
Renseudstyret kan styres op til 6-10 m fra adgangslem. Derfor bør der placeres renselemme med denne afstand i lige kanaltræk.
Mekanisk våd metode uden kemiske hjælpemidler
Anvendelse: Når man bedømmer at forureningssætningen i kanalsystemet kan løsnes tilstrækkelig effektivt med vand kombineret med mekanisk bevægelse, samt ved ønske om at kanalsiderne skal være fuldstændig rene. En kombination af den tørre metode efterfulgt af den våde metode kan anvendes.
Rensning: Rensningen foregår med varmt vand eller koldt vand ved højt tryk. Trykket ved rensningen er normalt mellem 80-200 bar. Rensningen foregår ved at vandet via et mundstykke med dyser presses mod kanalvæggen, således at forureningen løsnes og følger med vandet, som opsamles via inspektionslemme eller et boret afløbshul i kanalens underside.
En relativ hurtig optørring kan foretages ved hjælp af en kraftig industristøvsuger eller en ventilator, der tåler vanddråber.
Anvendelse af en våd metode er begrænset til robuste anlæg i ikke for sarte omgivelser, da lækage af snavset vand ud gennem kanalsystemet i praksis ikke helt kan undgås.
Dette betyder normalt ikke noget, når rensningen sker i industrilokaler eller lignende eller fx. i forbindelse med ny- eller ombygning.
For at begrænse den delvise ukontrollerede lækage af snavset vand ud gennem kanalsystemet til lokalet, kan der under kanalsystemet placeres en plastdug til opsamling.
Børster: Der anvendes samme børste som under den tørre metode.
Mekanisk våd metode med kemisk hjælpemiddel:
Anvendelse: Når man bedømmer at forureningssætningen i kanalsystemet kun kan løsnes tilstrækkeligt effektivt ved anvendelse af rengøringsmidler, hvor PH-værdien er afpasset efter objekterne. I specielle tilfælde ved rensning af indblæsningssystemet med den våde - og i visse tilfælde med den tørre metode, kan det være nødvendigt, at desinficere.
Rensning: Rensningen foregår som beskrevet under den våde metode uden kemiske hjælpemidler, dog er der tilsluttet en doseringspumpe, der kan give den ønskede doseringsmængde.
Dokumentation
Der skal foreligge en dokumentation før og efter rensningen af kanalsystemet.
Vejledning.
Som dokumentation kan anbefales et eller flere af følgende punkter:

• Visuel inspektion af kanalsystemet udføres efter aftale
• Video/foto kan fx udføres ved hjælp af kameravogn eller boroskob med fotoudstyr
• Volumenstrømmen kan måles før og efter rensearbejdet og ved afleveringen medvirke som kontrol for kvaliteten af arbejdet

Volumenstrømmen som måles i hovedkanalen og/eller grenkanalerne omregnes om nødvendig til referencetilstanden og sammenholdes med det oprindelige projekt.
(I forbindelse med måling af hovedluftmængde kan anvendes et program udviklet af KHI- DATA).
Til måling af volumestrømmen skal der anvendes kalibrerede instrumenter, med højest 1 årligt kalibrering. Resultatet af målingerne rapporteres i form af dokumenteret drifttilstand.
I forbindelse med rensning på kontroludsugningsanlæg i etageboliger kan der gengives følgende fra BR-95 omkring volumestrømme:

• Køkken på 7 m2 og derover: Volumestrøm 20 liter / sek.
• Køkken mindre end 7 m2 Volumestrøm 15 liter / sek.
• Bade- og toiletrum Volumestrøm 15 liter / sek.
• Særskilt wc.rum Volumestrøm 10 liter / sek.
• Affaldsskakter Volumestrøm 80 liter / sek.
• Skarnkasserum Volumestrøm 1 liter / sek. pr. beholder, dog mindst 15 liter / sek.
De her anførte volumestrømme er ved mindste tryk på 100 Pa over ventilen.
Trykmåling over enkelt komponenter giver indtryk af deres renhedsgrad ved den målte luftmængde.
Ved visse anlægstyper, hvor indblæsningsarmaturerne er forsynet med trykudtag, kan trykmålingen tillige vise, hvordan volumenstrømmen fordeles til/fra det pågældende rum,
og om der bør foretages en efterindregulering.
Motorbelastning bør måles efter endt rensning, bedst med tangamperemeter, og den aktuelle
driftstrøm sammenholdes med påstemplet mærkestrøm for kontrol af belastning.
Bakterie/støv- prøver bør udføres af DTI, BST eller lign. special firmaer.
Udover ovennævnte kan der foretages måling af Iuftfordeling på armaturer, der kan anvendes som vejledning for om anlægget skal efterindreguleres.
Opfølgning
Efter at kanalsystemet er renset, eller ved afleveringen skal kunden oplyses ved dokumentation, hvornår næste periodiske eftersyn skal foretages.
Valg af filtre bør ske ud fra hygiejniske og komfortmæssige krav for indblæsningluftens indhold af støv og/eller partikler.
Vejledning
Dokumentation:
Til anvendelse i forbindelse med renholdelses og vedligeholdelsesplan udarbejdes checkliste for tilstandskontrol, samt en skønnet renholdelses- og vedligholdelsesfrekvens af
kanalsystemet/armaturer og kontrol af filtre samt evt. skift af filtre.
Ved simpel udsugning bør mindste krav til filtre være EU 3 (grundfilter G 80).
For typer af anlæg med varme/køleflade og varmegenvinding bør filterspecifikationerne være:
• Fremstillet af glasfibermedie
• Filterklasse EU 5 - EU 9 (finfilter F 45 - F 95)
• Filterareal bør være mindst 9,4 m2/m3 sek.
Servicekontrakt
Servicekontrakten bør indeholde følgende punkter:
• Hvem firmaet har indgået aftalen med
• Adresse (faktura) på ejer/administrator, samt kontaktperson og telf.nr.
• Anlægsadresse med kontaktperson og telf. nr. evt. træffe tidspunkt
• Er der udleveret nøgle
• Anlægsbetegnelse
• Anlægsplacering
• Anlægstype
• Serviceomfang
• Servicehyppighed
• Servicetidspunkt
• Servicevarsling
• Betaling med basisdato
• Ikrafttrædelsesdato
• Acceptdato med underskrift af kunde og skorstensfejerfirma
Almene betingelser
• Kanalrensning foretages af specialuddannet personale
• Dokumentation i form af checkliste/checkskema
• Hvordan materialer indgår i kontrakten
• Forsikringsbetingelser
• Force majeure (skal specifiseres)
• Prisregulering
• Ophævelse
• Tvistigheder