Værd at vide

Som grundejer melder der sig mange spørgsmål hvis man har et ønske om at installere et fyringsanlæg af en eller anden art. På siden "Værd at vide" giver vi en række gode oplysninger der kan indgå i dine overvejelser. Herudover er du naturligvis altid velkommen til at kontakte din lokale skorstensfejermester om mere detaljerede spørgsmål.

---

Skorstene | Brændeovne | Biobrændselsanlæg | Halmfyringsanlæg | Miljørigtig træfyring | Skorstensbrand

---

Skorstene

Nærværende afsnit om skorstene er uddrag af SBI-anvisning 189: Småhuse. 2. udgave 1999
Højde
Skorstene skal være så høje, at der opnås tilstrækkelig træk. Desuden skal skorstene føres så højt op i forhold til bygningers tage og omgivelser, at røgen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren.
I ildsteders forbrændingsrum og i hele aftrækssystemet bør der være undertryk, ikke alene af hensyn til røgtransporten, men også af hensyn til sikkerheden mod at røg siver ud fra ildstedet, røgrøret eller skorstenen til de omgivende rum. Undertrykket skabes af opdriften i den varme røg i skorstenen. Opdriften vokser dels med røgtemperaturen, dels med skorstenshøjden. Ved en oliefyret centralvarmekedel skal skorstenen suge røgen ud af kedlen, medens oliebrænderens blæser sørger for tilførslen af forbrændingsluft. Ved fyring med fast brændsel skal skorstenen ikke alene suge røgen ud af ildstedet, den skal også suge forbrændingsluften ind i ildstedet gennem luftspjældet. Ovne og især centralvarmekedler for fast brændsel kræver derfor ofte højere skorstene end oliefyrede kedler.
Skorstenshøjden regnet fra gulvet, hvorpå ildstedet står, bør så vidt muligt være mindst 5 m. Ved fastbrændselskedler og andre ildsteder, der skal have højere skorstene for at fungere sikkert, bør man følge kedelproducentens anvisninger om minimumshøjden.
Når et hus udsættes for vindpåvirkning, opstår der i vindsiden overtryk på facaden og tillige på den nederste del af taget ved taghældninger større end ca. 30º. Skorstenen bør være så høj, at mundingen kommer uden for overtrykszonen. Over flade tage samt i læsiden af skrå tage opstår der hvirvler, som vil kunne føre røgen ned i det niveau, hvor mennesker færdes, og dermed give anledning til røgluftgener. Skorstenen bør derfor udmunde over hvirvelzonen. Som tommelfingerregel benyttes normalt at føre skorstenen ca. 1 m op over tagryggen eller den højeste del af taget. Skorstensmundingen bør under alle omstændigheder ikke placeres lavere end tagets højeste punkt.
Er skorstenen anbragt på en lav tilbygning, skal skorstenshøjden fastlægges efter husets største taghøjde.
Udførelse
Murede skorstene har i traditionel udførelse en lysning på 252 x 252 mm og en vangetykkelse på 108 mm (½ sten) inde i huset og 228 mm (1 sten) i piben. Denne udførelse anvendes sjældent i nyt byggeri, dels fordi lysningen er for stor, dels fordi isoleringen og tætheden er for ringe. I stedet udføres murede skorstene enten af støbte elementer, der eventuelt kan skalmures, eller som traditionelle skorstene af teglsten, men med en foring, der isolerer og indsnævrer lysningen.
Såvel skorstenselementer som foringsrør og stålskorstene skal have MK-godkendelse, og udførelsen (montagen) skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

Figuren viser eksempler på skorstenstværsnit. Der findes andre skorstenselementer end de viste. Fælles for dem alle er, at de skal have MK-godkendelse.

1. Tyndvægget foring, der nedsænkes i eksisterende muret skorsten
2. Tykvægget foring, der indmures under opførelsen af muret skorsten
3. Pinpstensbetonelement, hvor hulrummet udfyldes med mager letklinkerbeton
4. Teglbetonelement med luftfyldte hulrum
5. Teglbetonelement med indlagt mineraluld
6. Stålskorsten
7. Pimpstensbetonelement med luftfyldt hulrum

Foruden de viste eksempler findes en metode - "Isodor" - til udstøbning af eksisterende murede skorstene. "Isodor" modsvare en nedsænket foring.
Rensning
Skorstene renses normalt fra toppen. I huse med hanebåndsspærfag kan det dog være hensigtsmæssigt at indrette skorstenen sådan, at den renses fra en renselem på hanebåndsloftet. Der skal tages hensyn til, at skorstensfejeren har sikker adgang til skorstenen. Det kan være nødvendigt at anbringe tagtrin på taget og forsyne høje skorstenspiber med korrosionsbeskyttede stigetrin. Anbringelse af stigetrin er kun mulig på solide pibekonstruktioner. Stigetrin kan ikke fastgøres på skorstene, der opføres af støbte elementer, og de kan kun indmures forsvarligt i murværk, når dettes tykkelse er mindst 1 sten.
Den sod, som fejes ned ved rensningen, skal kunne udtages gennem en renselem ved bunden af skorstenen. Står en stålskorsten direkte på et ildsted, fejes soden ned i ildstedet, og dette renses samtidig med skorstenen.
Er en skorsten ikke ført lodret op, kan det være nødvendigt at anbringe ekstra renselemme.
Til murede skorstene anvendes dobbelte renselemme af støbejern.
Afstanden til brændbart materiale skal fra stålskorstene og murede skorstene være mindst 100 mm. fra renselemme mindst 200 mm. Afstande måles til den udvendige side. Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion, fx som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring eller som muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld.
Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene. Afstanden til stålskorstene skal være mindst 50 mm.

---

Brændeovne

Hvis brændefyring kun er tænkt som et supplement til husets varmeforsyning, er en god brændeovn den bedste løsning. Der findes et stort antal modeller på markedet og den bedste måde at sammenligne på er at besøge nogle af de mange pejsecentre. Udover en bedømmelse af de fyringsmæssige egenskaber ved de forskellige modeller skal brændeovnen jo også fungere som et møbel i stuen, så design og udseende er heller ikke uvæsentligt.
Der er imidlertid en række andre faktorer, der skal tages i betragtning før man bestemmer sig. Ovnens størrelse og kapacitet skal passe til det stueareal den skal varme op. Er huset meget stort, vil det ofte være bedre med to små ovne i stedet for én stor.
Er ovnen for stor, tvinges man til at skrue for meget ned for lufttilførelsen. Så brænder ovnen uøkonomisk og ufuldstændigt, og hele besparelsen ved at fyre med brænde går op gennem skorstenen som uforbrændte gasser og sod. Et af de væsentligste problemer ved en brændeovn er at kunne afstemme ydelse og god forbrænding. Derudover er fordelingen af varmen fra ovnen også vigtig. Man kan groft skelne i mellem 2 principper: Stråleovne og konvektionsovne. Meget få af de ovne der produceres idag er stråleovne. Stråleovne har den ulempe, at jo større areal den skal opvarme, jo varmere bliver ovnens overflade og de nærmeste omgivelser opvarmes meget kraftigt. Konvektionsovnene, som altså er de mest almindelige på markedet idag, har gennemgående luftrør eller en udvendig kappe, som er åben for oven og for neden. Som betegnelsen siger, omdanner denne type ovne strålevarmen til varm luft. Da ovnen altså trækker koldere luft ind for neden og sender den opvarmede luft ud for oven, cirkuleres luften i rummet. Derved fordeles varmen bedre end ved stråleovnene.
Selv om en brændeovn gerne må se pæn ud, så bør man først og fremmest se den efter indvendig. Det er nemlig vigtigt, at der kan opnås en høj temperatur, der hvor røggasserne skal antændes. Og det kan kun ske ved, at der er isolering indvendig og udmuring med ildfaste sten. Stenene er vigtige, da de dels beskytter isoleringen og dels holder på varmen så nyt ilagt træ hurtigt antændes. Man kan få en idé om ovnens effekt ved at se på de indvendige dimensioner. En ovn med plads til meget brænde vil også give meget varme fra sig, når den brænder rigtigt. Og er dens udvendige overflade ikke afpasset efter brændkammerets størrelse, vil røgtemperaturen sansynligvis blive for høj med dårlig udnyttelse til følge.
Generelt kan man sige, at det er næsten umuligt at fyre lidt i en stor ovn med et stort brændkammer Derimod vil en stor tung ovn med et lille brandkammer have større mulighed for at fungere med lav ydelse og en god forbrænding, fordi ovnens "masse" hjælper med at stabilisere temperaturen. Dette princip er udnyttet til fulde i de såkaldte masseovne.
Hvis man vil være helt sikker på at kvaliteten er i orden, bør man vælge en ovn der er DS-mærket. Mærket betyder at ovnen er fremstillet og afprøvet efter reglerne i Dansk Standard for brændeovne (DS-887). Mange DS-mærkede ovne må også opstilles nærmere på brændbart materiale end de generalle krav i Bygningsreglementet. OBS ! mange DS-mærkede ovne kræver en god skorsten med et godt træk, fordi der er stor modstand i disse ovne.
Hvis man derimod vælger at købe en brugt ovn, bør man sikre sig at lågen slutter helt tæt i falsen og pakningen på lågens inderside er hel og intakt. Lågegreb og hængsler må ikke "slaske". Luftrosetterne skal kunne åbne og lukke tilfredsstillende, Ildfaste sten og røgvendeplader i ovnens brændkammer skal være hele og uden revner. Stålpladeovne må ikke være revnet i svejsninger og støbejernsovne skal være tætte i pladesamlingerne. Slutteligt bør ovnen være renset for sodaflejringer inden den flyttes.
Ovne til træpiller
Træpiller til opvarmning er ved at blive den helt store succes. Træpillerne koster kun ca. en tredjedel af prisen på fyringsolie og det er næsten lige så nemt som at fyre med olie. Udbuddet af "brændeovne" der kan fyres med træpiller bliver større og større.
En ovn til træpiller er måske ikke så hyggelig som en rigtig brændeovn, men for den travle husejer, der lægger vægt på en nem og billig varmeforsyning, kan det være en oplagt løsning. Med dagens oliepriser koster træpiller kun en tredjedel af prisen på olie og i forhold til elvarme er prisen helt ned på en femtedel af, hvad det koster af varme et hus op med elvarme.
De fleste pilleovne er i dag udstyret med termostat og eltænding, så de kræver ikke konstant overvågning, som en brændeovn. Brændslet er nemt og rent at håndtere og de fleste ovne brænder effektivt, selv ved meget lave ydelser på et par kW. Det kan en traditionel brændeovn ikke præstere.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og pilleovnen har bestemt også ulemper. Generelt er ovnene væsentlig dyrere end traditionelle brændeovne, mange af dem støjer pga. en indbygget blæsermotor der blæser den varme luft ud i stuen, og designet er ikke altid lige vellykket. Der er i dag kun to pilleovne der er DS-afprøvet, men flere vil formentligt komme til. Der findes også pilleovne med vandtank, så de kan bruges til opvarmning af brugsvand eller radiatorer. Der er også en model der brænder ved naturligt skorstenstræk, så undgår man støjen fra blæsermotoren.
Pilletanken eller brændselsmagasinet, der er indbygget i ovnen rummer mellem 10 og 30 kg, træpiller, det svarer til ca. 1 - 3 døgns forbrug ved medium ydelse, og her ligger fordelen ved træpillefyring - der er ingen problemer med at "fyre over".
Masseovne
Masseovnen er en økonomisk, praktisk og miljørigtig løsning på varmeproblematikken. Flere væsentlige ting adskiller masseovnen markant fra en konventionel brændeovn. Ovnens store masse og lange varmegennemløb gør, at en langt større del af varmen afsættes i ovnen/rummet og ikke i skorstenen. Desuden giver ovnens indre opbygning en "ren forbrænding". Temperaturen i masseovnens kerne er 900 grader C. Resultatet er en større udnyttelse af træets energi og afbrænding af en lang række af de gasser, som forurener ved forbrænding af træ i almindelige brændeovne - altså større udnyttelse og mindre forurening. Trods den høje temperatur i ovnens kerne har overfladen en konstant temperatur på 35-50 grader C. Ovnen er derfor meget børnevenlig, og de almindelige problemer med meget stærk strålevarme undgås helt. Med kun et bål om dagen på ca. 12-20 kg. brænde, kan masseovnen producere 1,5-2,5 kw/time. i gennemsnit målt over 24 timer. - nok til at opvarme et velisoleret hus på 100-125 m2. i vinterhalvåret. I masseovnen kan der også indbygges en bageovn, og man kan evt. tilkoble et varmtvandssystem. I tillæg til alt dette er ovnen smuk, og der er utallige muligheder for selv at bestemme dens udformning.
Masseovnens funktion
Masseovnens varmegennemløb kaldes "contra-flow", med trækkanaler i ovnsiderne og afgang i bunden. Gennem askelågen og ildristen kommer den primære luft nedefra til bålet. Fra ildstedet presser ilden sig op igennem en spalte sammen med den sekundære luft, der kommer fra bunden af lågerne. Den sekundære luft presser sig op langs den indvendige side af lågerne og bliver forvarmet fra bålet. Derfor virker luften ikke afkølende i forbrændingsrummet, som er det næste rum ilden kommer til. Forbrændingsrummet er vigtigt for den "rene forbrænding". Her er rigeligt plads og høj varme (900 °C) til at forbrænde gasserne og den sekundære luft. Derfra presses varmen/ilden/røgen ud til begge sider og tvinges ned gennem sidekanalerne, som er placeret i ovnens fulde dybde i hver side - typisk 8x 50-70 cm. i tværsnit og 160-180 cm. i højden (5-6 m2 i kanalflade). I sidekanalerne akkumuleres varmen så forskellen fra de 900 grader C i forbrændingsrummet til de 170 °C i skorstensafgangen, afsættes i ovnen. For at forhindre et stort varmetab lukkes for spjældet ved udgangen til skorstenen, når bålet er brændt ud. Det er vigtigt med et rimeligt Iuftskifte i et rum, hvor der opvarmes med ild, da den samlede forbrænding anvender 8 m3 luft pr. kg. brænde.
En masseovn er forholdsvis dyr, da den skal bygges op på stedet af en fagmand med erfaring. En almindelig brændeovn som er beklædt udvendigt med tunge kakler eller fedtsten, har lidt af masseovnens egenskaber. Den holder sig varm længe efter at fyringen er stoppet.
Pejse (åbne ildsteder)
Selv om disse åbne ildsteder er meget uøkonomiske som varmegivere betragtet, bliver der dog stadig flere og flere af dem. Det er folk der til daglig får sit opvarmningsbehov dækket af grimme radiatorer, der engang imellem ønsker at se den levende flamme som varmegiver, som realiserer denne drøm, skønt man godt ved, det koster penge.
Desværre bliver pejsen ofte en skuffelse, fordi den ryger ud i stuen. Den bliver brugt en gang eller to, så holder man op med det og affinder sig med ingen pejs at have.
Da skorstensfejerne ofte bliver spurgt til råds, både i tilfælde, hvor man ønsker at indrette en pejs, og i tilfælde, hvor den er opført, men trækker dårligt, vil det være rimeligt at opridse de hovedregler, der bør overholdes, hvis det gode resultat skal opnås.
Af hensyn til varmeafgivelsen til stuen må pejsens sider vær skrå. Det betyder uhyre meget for varmeevnen, at de har denne form.
Ildstedets dybde skal være det halve af dets bredde. åbningen mod stuen skal helst ikke være for stor, ca. 90 cm i bredden og ca. 75 cm i højden vil være passende.
Aftrækket, den åbning, gennem hvilken røgen passerer fra kaminen til skorstenen, må aldrig, som det er mest almindeligt, anbringes bagude i kaminen, men skal være anbragt helt fremme.
Kaminens bagvæg bør være lodret, 20-30 cm, hvorefter den bøjer frem mod aftrækket.
Aftrækket skal være en aflang åbning, 8-10 cm bred og næsten lige så lang som ildstedet. Det samlede areal af aftrækket skal være lig med skorstenens lysning, og det skal være 1/10 af arealet af kaminåbningen mod stuen. Det er af meget stor betydning, at disse forhold overholdes.
En anden ting, der har afgørende indflydelse på. et godt resultat, er den rigtige udførelse af ?røgkammeret", den udvidelse af den nederste del af skorstenen, der er vist på tegningen. Ved opfyringen giver det plads for den kolde luftsøjle, der falder ned langs skorstenens bagside, når den varme røg med stor hastighed passerer det forholdsvis smalle aftræk. På, grund af røgkammerets bund kan denne luftsøjle ikke falde helt ned i kaminen, hvad der ville give røg i stuen; den suges med op af den varme, opadgående strøm og er i løbet af kort tid neutraliseret.
At der helst ikke må være falsk træk til skorstenen, og at denne gerne skal være omtrent lodret, anføres kun for en fuldstændigheds skyld.
Pejseindsats - Pejsekassette
Øget miljøbevisthed og bedre varmeøkonomi er baggrunden for at flere og flere udstyrer den åbne pejs med en pejseindsats. De fleste pejseindsatse er udviklet med det samme teknologiske niveau som alle moderne brændeovne. Forbrændingen er ren og velafbalanceret som i en brændeovn, og brændselsforbruget ligeså. En pejseindsats kan tilpasses stort set alle åbne pejse og den store glasfront bevarer illusionen om den "åbne ild". Der findes mange modeller, som tilgodeser alle stilarter. Ligeledes findes modeller som kan ommures individuelt eller der kan købes præfabrikerede elementer der kan samles på få timer.

---

Biobrændselsanlæg

Biobrændsel: Træpiller, flis korn, frugtsten eller andre tilsvarende faste brændselsformer
Biobrændsel til biobrændselsanlæg er ikke: Kul, Koks og lignende fossile brændsler
Inden man anskaffer sig et biobrændselsanlæg, bør man anskaffe sig Brandteknisk vejledning nummer 32 og Arbejdstilsynets foreskrift nr 42.
Alle anlæg skal i øvrigt opstilles, efter de regler der findes i bygningsreglementerne.
Man vil få brug for kontakt til: Skorstensfejer, diverse håndværkere og kommunen.
Man skal selv overveje:
Hvor stor skal kedlen være for at skaffe den ønskede varme?
Har man i forvejen et oliefyr eller brændefyr, kan man jo se på hvilken ydelse det eksisterende anlæg giver. Får man med sit gamle anlæg varme nok, er der jo ikke grund til at anskaffe sig et anlæg, der er dobbelt så stort, og har man omvendt et anlæg der ikke altid kan varme den bagerste radiator op, ja så var det måske en ide at se på et større anlæg.
Der er en tendens til, at kedler med stor ydelse er dyrere end kedler med lav ydelse.
De fleste biobrændselsanlæg kan i øvrigt med fordel tilsluttes en akkumuleringstank.
Findes der ikke noget anlæg i forvejen, eller er man i tvivl, vil det være en god ide at kontakte en vvs-insallatør, der vil kunne beregne husets varmebehov.
Hvor skal anlægget placeres?
Anlæg kan placeres i de fleste bygninger, men der kan være restriktioner, man skal være opmærksom på.
Man kan altid få oplysninger om disse forhold fra sin kommunes tekniske forvaltning.
Særlige forhold kan være stråtækte bygninger, stalde, lader og lignende.
Hvilken skorsten skal opstilles?
Som udgangspunkt skal man følge de anvisninger som kedelfabrikanten foreskriver.
Opstår der tvivl eller spørgsmål, kan man altid rette henvendelse til sin lokale skorstensfejermester.
Endelig skal det nævnes, at fyring med biobrændsel er et godt alternativ til fyring med fossile brændsler.
Det er billigt og det gavner miljøet.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte sin lokale Skorstensfejermester.

---

Halmfyringsanlæg

Halmfyringsanlæg: Er hele anlægget, altså både kedel, sikkerhedssystem og skorsten.
Inden man anskaffer sig et halmfyringsanlæg bør man anskaffe sig Brandteknisk vejledning nummer 22 og Arbejdstilsynets foreskrift nr 42.
Alle anlæg skal i øvrigt opstilles efter de regler der findes i bygningsreglementerne
Man vil få brug for kontakt til: Skorstensfejer diverse håndværkere, og kommunen.
Man skal selv overveje:
Hvor stor skal kedlen være for at skaffe den ønskede varme?
Har man i forvejen et oliefyr eller brændefyr, kan man jo se på hvilken ydelse det eksisterende anlæg giver. Får man med sit gamle anlæg varme nok er der jo ikke grund til at anskaffe sig et anlæg der er dobbelt så stort, og har man omvendt et anlæg der ikke altid kan varme den bagerste radiator op, ja så var det måske en ide at se på et større anlæg.
Der er en tendens til at kedler med stor ydelse er dyrere end kedler med lav ydelse.
De fleste halmfyringsanlæg kan i øvrigt med fordel tilsluttes en akkumuleringstank.
Findes der ikke noget anlæg i forvejen eller er man i tvivl vil det være en god ide at kontakte en vvs-insallatør, der vil kunne beregne husets varmebehov.
Hvor skal anlægget placeres?
Der er strenge krav til de rum hvori halmfyringskedler opstilles. Det skyldes naturligvis at halm er meget let antændeligt og at halmspild på gulv let kan lede ild fra gløder der måtte falde ud under kedelrensning eller påfyring.
Et krav til fyrrummets vægge kan f.eks være: BS-60 konstruktion.
Der kan være krav om dør til det fri, og en række andre forhold som alt i alt gør at man skal anskaffe sig brandteknisk vejledning nummer 22.
Man bør altid følge de anvisninger man får fra kedelfabrikantens side.
Fra sin kommunes tekniske forvaltning, og fra sin skorstensfejer kan man hente yderlige oplysninger.
Særlige forhold kan være stråtækte bygninger, stalde lader og lignende.
Hvilken skorsten skal opstilles?
Som udgangspunkt skal man følge de anvisninger som kedelfabrikanten foreskriver.
Opstår der tvivl eller spørgsmål kan man altid rette henvendelse til sin lokale skorstensfejermester.
Endelig skal det nævnes at fyring med halm er et godt alternativ til fyring med fossile brændsler.
Det er billigt og det gavner miljøet.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte sin lokale Skorstensfejermester.

---

Miljørigtig træfyring

Miljørigtig træfyring. Det at fyre med brænde er ensbetydende med en hyggeligt knitrende brændeovn på kolde vinterdage. Det er som om vi har gemt lidt af sommerens sol og varme i ovnens flammer. Og det har vi faktisk også. Den energi der frigøres når træet brænder, er solens energi. Når planter gror, omdanner de ved hjælp af solens lys, vand og CO2 til organisk stof. samtidig frigør planterne ilt til luften. Når vi brænder træet, går processen den anden vej. Forbrændingen bruger ilt, og der dannes vand og CO2. Ved at brænde træet dannes der ikke mere CO2, end det træet har optaget fra luften, mens det voksede. Brændefyring bidrager således ikke til drivhuseffekten.
Det er vigtigt kun at bruge det brændsel ovnen er beregnet til. En brændeovn kan altid brænde almindeligt rent træ. Vil man bruge andre brændsler, skal man sikre sig at ovnen nu også kan afbrænde det rigtigt. På DS-mærkede ovne står hvilke brændsler ovnen er godkendt til. Brænd aldrig plast, affald fra husholdningen eller spånplader, plastlaminatplader, malede eller behandlet træ, som f.eks. trykimprægnering.
Det er vigtigt at temperaturen i ovnens brændkammer og i skorstenen hurtigt bringes op og holdes tilpas høj. Ellers vil en del af røggasserne afsættes i skorstenen som sod. Den bedste måde er at tænde op med rigeligt krøllet avispapir og pindebrænde samt at tilføre rigeligt med luft. En vis skorstenstemperatur er også en forudsætning
For at opnå en god afblusning af træet må stykkerne ikke være for tykke, og længden skal være tilpasset ovnen. Til de fleste ovne bør brændet ikke være mere end 28 - 32 cm. og helst ikke tykkere end 6-8 cm. Det er også vigtigt at træet er så tørt som muligt, max. 18 - 20 % vandindhold. Overfyld aldrig ovnen, klatfyring er bedst. Lidt - men tit.
Der er dog ingen 100% garanti for en vellykket forbrænding, da næsten alle ovne opfører sig forskelligt. Hovedsageligt fordi skorstensforholdenen er forskellige. Man er derfor nød til at gøre sig sine egne erfaringer med lige netop den ovn man har købt.
Et godt råd, Luk luftventilen, når ovnen ikke er i brug, ellers vil varmen fra stuen blive suget ud gennem skorstenen
Køb af brænde. Brænde handles som regel i kubikmeter fastmasse, skovrummeter og kasserummeter. En fastmasse kubikmeter indeholder så meget brænde, at det svarer til en træklods på 1x1x1 meter. En skovrummeter er stablet på 1x1x1 meter. En skovrummeter indeholder derfor altid mindre brænde end en fastmasse kubikmeter, fordi der er en del luft imellem brændestykkerne. En skovrummeters indhold af brænde afhænger derfor af den omhu, hvormed brændestykkerne er stablet, træsorten, brændestykkernes længde og renhed. En kasserummeter er et løst mål. En kasse på 1x1x1 meter fyldes med brændestykker uden nogen form for stabling. Indholdet svinger imellem 0,35 til 0,55 fastkubikmeter.
Tørring af brænde. Udendørs tørrer træ kun i april-september og heraf bedst i maj og juni. Allerede i oktober optager brændet vand igen. Også selv om det ligger under tag. Ligger det fri, fugter regn det stærkt op. Træ til brændefyring bør fældes inden 1. april, skæres i passende stykker og helst flækkes inden 1. maj. Det stables derefter under halvtag og er med en tør sommer klar til efterårets fyringssæson. Men for en sikkerheds skyld er det klogt at lade brændet ligge til året efter, så er man sikker på at vandindholdet er nede på ca. 18-20 %.
Brænde fra forskellige træsorter. Ved ens vandindhold varmer alle træsorter stort set lige meget - målt pr. kg brænde. Grantræ er således lige så godt som bøg - målt pr. kg. Men sagen er den , at træsorterne ikke vejer det samme. F.eks. vejer en fastkubikmeter bøgebrænde ca. 580 kg. Birkebrænde vejer ca. 510 kg. og grantræ vejer kun 390 kg. pr. fastkubikmeter. Derfor skal prisen på brænde stå i forhold til vægten af træsorten. En fastkubikmeter gran bør være ca. 30-35% billigere end bøg.
Løbesod, eller kondens i skorstenen er ødelæggende og ildelugtende og kan koste dyrt hvis man ikke stopper det i tide. Kondens opstår når vanddampen i røgen ( opstår ved en kemisk forbindelse i forbrændingen ) køles ned til under ca. 50 grader C. Dette sker naturligvis på skorstenens koldeste steder, som er ved skorstenstoppen og på et koldt uisoleret loftrum. Kondensen trækker ud i skorstenens fuger og mursten, og opløser den sod som sidder der, som så trækker med ud igennem skorstenens sider. Efter nogen tid kan man se brune og brun/sorte skjolder på skorstenens ydersider og på loftet ved etageadskillelsen. Man kan selv kontrollere om der er kondens i skorstenen, ved at tage renselemmen af oppe på loftet og med en finger gnide på mursten og fuger indvendigt i skorstenen. Hovedreglen er: bliver fingeren våd og fedtet, er der kondens. Der kan naturligvis også være andre årsager til en våd skorsten, regnvand f.eks. Er De i tvivl så spørg skorstensfejeren
For at forebygge kondens i skorstenen kan man isolerer skorstenen indvendig, ved at nedsænke eller støbe en isolerende kerne inde i den gamle skorsten. Man kan også sænke en stålforing ned i skorstenen. Der findes flere produkter på markedet. Rådfør med den stedlige skorstensfejermester hvilket produkt der passer bedst til Deres skorsten.
Forøgelse af antallet af skorstensfejninger.
Såfremt du fyrer forkert med deraf følgende aflejringer af brandfarligt sod (glanssod) i skorstenen, er den eneste mulighed for at forebygge skorstensbrand hyppigere fejning af din skorsten. Hver anden måned i brugstiden er ikke ualmindeligt. Skorstensfejeren kan ud fra en konkret vurdering bedømme antallet af fejninger. Bliver aflejringen af glanssod for tyk, kan skorstensfejerens gængse renseværktøj ikke fjerne denne og skorstenen skal derfor fræses med mekanisk værktøj. Udfræsning af en skorsten kan være en dyr affære. Det kan på alle måder være dyrt at fyre forkert.

---

Skorstensbrand

Skorstensbrand ved fyring med fastbrændsel
Årsagen til et sodlag der kan brænde ved fastbrændselsfyring er, at der har været fyret med luftunderskud, eller for stor brændselsmængde i forhold til den tilførte luft. Den luftmængde der er nødvendig for en ren og økonomisk forbrænding er " sparet " væk. Mange mennesker tror, at hvis man lukker for luften til brændslet fyrer man mere økonomisk, men dette er ikke tilfældet. Brændslet vil godt nok holde i længere tid, men den energi der er i brændslet bliver ikke udnyttet. Det betyder, at den energi der ikke er udnyttet, altså uforbrændte røggasser, sætter sig i fyringsanlægget som sod. Når der lukkes for luften vil røgens hastighed blive mindre, og det har den virkning, at de vanddampe der indeholdes i røgen og som bæres op igennem skorstenen i dampform, vil fortætte i skorstenen og blande sig med de uforbrændte røggasser. Når dette er sket, ses der ofte i skorstenen et sodlag med en blank overflade ( glanssod ). Hvis der er glanssod i skorstenen, er denne ofte umulig, at fjerne med normale renseredskaber. I sådanne tilfælde skal skorstenen udfræses med specialværktøj, skorstenen må ikke udbrændes. Skorstensbranden opstår som regel under optænding eller ved påfyring af brændsel. Her gives masser af luft og der opnåes derved så høje temperaturer, at glanssoden antændes.
Skorstensbrand ved fyring med flydende brændslerv
Ved fyring med flydende brændsler kan man også komme ud for, at se glanssod i fyringsanlægget. Denne glanssod fremkommer på grund af, at brænderen er justeret forkert, med for stort luftoverskud. Dette sker ofte fordi nogle mennesker godt kan lide, at " pille " ved deres brænder selv. Det kan gå meget hurtigt med, at tilsvine et fyringsanlæg på denne måde. Det er ofte sådan, at der i sådanne tilfælde vil ligge uforbrændt olie i bunden af ildstedet. Det sker, at nogen i stedet for at tørre den overskydende olie op, har " tabt " en stor klud med ild i ned i den overskydende olie, og så er der virkelig startet en brand med " fut " i. Olien kan dog også antændes på ganske normal vis, nemlig ved, at brænderen får antændt olien når mængden af denne er blevet tilstrækkelig.
Skorstensbrand ved fyring med gasformige brændsler
Skorstensbrand ved fyring med gasformige brændsler burde ikke kunne forekomme. Brændslerne i sig selv indeholder naturligt de stoffer der skal til for, at der kan opstå skorstensbrand, men på gasfyrede anlæg er der i dag indbygget så meget automatisk sikkerhed såsom trykvagt, luftvagt o.s.v, at anlægget simpelthen nægter at starte op, såfremt der er den mindste uregelmæssighed.

Følger af skorstensbrand

Murede skorstene og elementskorstene
Hvis der under skorstensbrand opstår revner i skorstenen er der udover den umiddelbare brandfare, også fare for CO forgiftning, idet røggasserne der brænder i skorstenen jo indeholder kulstof, og samtidig vil der som regel være luftunderskud.
Renselemme i skorstenen kan være et svagt punkt i skorstenen under branden. For det første kan de høje temperaturer påvirke renselemmen så den sprænger eller flækker, for det andet kan det være meget svært, at sætte renselemmen på igen, hvis den er taget af under branden.
Nogle skorstene er udvendigt beklædt med såkaldte Taiwan plader. I sådanne tilfælde er der umiddelbart fare for, at revnedannelser ikke kan observeres, og brand i disse plader kan derfor opstå, et stykke tid efter skorstensbrandens afslutning.
Skjulte bjælker i etageadskillelse har i flere tilfælde været årsag til, at en helt " uskyldig " skorstensbrand har udviklet sig til en meget alvorlig brand. Dette skyldes, at mursten akkumulerer varmen fra skorstensbranden og derved når op på temperaturer der overstiger bjælkens antændelsestemperatur. Det er sket, at en sådan alvorlig brand på grund af ovenstående, først er brudt ud flere timer efter brandvæsenet har forladt ejendommen. Spær tæt på skorstenen kan også være årsag til, at en skorstensbrand udvikler sig alvorligt.
Stålskorstene
Stålskorstene består af et inderrør, mellemliggende isolering og en yderkappe. Der kan ved skorstensbrand ske en kraftig deformering af inderrør og isoleringen kan tage skade. I værste fald smelter der hul i inderrøret og hvis dette sker, er der ikke langt til den alvorlige brand.
De fleste stålskorstene er samlet sektionsvis, det vil sige de går i indgreb med hinanden. Måden stålskorstene går i indgreb på er forskellig afhængig af fabrikat, men ved skorstensbrand bør man især være opmærksom på utætheder ved samlingerne, som iøvrigt kan være skjult, f.eks. hvor skorstenen går igennem loft. Ved stålskorstene bør man også være opmærksom på varmeafgivelse til spær og evt. skjulte bjælker.
Fyringsforbud
Efter en skorstensbrand vil der ofte være helt synlige skader på en skorsten. Her tænkes på synlige revner eller synlige deformeringer, samt renselemme der er ødelagt ved branden. Hvis der har været en eksplosion i skorstenen, vil det kunne forekomme, at der er hul i skorstenen. Aftræksrøret mellem skorsten og ildsted kan også på grund af kraftig opvarmning, have taget skade. Såfremt det efter en skorstensbrand vurderes, at der er brandfare forbundet med at benytte fyringsanlægget, skal der nedlægges et fyringsforbud indtil anlægget er bragt i forsvarlig stand.
I nogle tilfælde vil der efter en skorstensbrand være ikke synlige skader på dele af fyringsanlægget, og der skal derfor altid foretages en nærmere undersøgelse af anlægget. Ved en sådan undersøgelse bør man især være opmærksom på følgende:

• Aftræksrørets tilslutning til ildsted
• Aftræksrørets tilslutning til skorsten
• Eventuelle renselemme på aftræksrør
• Utætheder ved renselemme på skorsten
• Ikke synlige revner i murede og elementskorstene
• Indvendig deformering i stålskorstene
• Samlinger i stålskorstene
• Skjulte dele af skorstene, eksempelvis etageadskillelser
• Ildstedets tilstand

Med hensyn til skjulte revner og utætte samlinger efter en skorstensbrand, er den nemmeste metode til at opdage disse, at foretage en røgtrykprøve eller en tæthedsprøve af skorstenen.
Røgtrykprøven foretages ved, at lukke skorstenen af i toppen og ved aftræksrør. Herefter indsættes røgpatron eller røgpulver ved nederste renselem i skorstenen, og dette antændes, hvorefter der tætnes omkring renselemmen. Såfremt der er utætheder i skorstenen kan disse nu spores.
Tæthedsprøvning foretages ved hjælp af luft. Skorstenen bliver tætnet i top og bund og ved aftræksrør. Luften blæses ind i skorstenen således, at der opstår et overtryk på 50 Pa. Herefter må utætheden i skorstenen ikke være større end 6,0 m3 / h pr.m2 af skorstenens indvendige overflade.
Såfremt der ikke er sket skade på fyringsanlægget og dette er brændt rent, kan skorstensfejeren med sit normale renseværktøj fjerne den afbrændte sod, og fyringsanlægget kan derefter benyttes igen. I nogle tilfælde er der stadig en del sod tilbage som må fjernes ved udfræsning.
Hvis der er sket skade på fyringsanlægget vil renovering af anlæg og udbedring af skader blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. I sådanne tilfælde udfylder skorstensfejeren en skadesrapport fra " Skafor ", ligesom politirapporten indgår i sagsbehandlingen.